Det Hvide Hus oplyser ifølge BBC, at George Bush er landet i Bagdad på sit sidste officielle besøg, inden Barack Obama overtager præsidentposten i januar.
Besøget kommer dagen efter, at USA's udenrigsminister Robert Gates sagde til de amerikanske tropper, at deres mission i Irak var ved at lakke mod enden.
Robert Gates er blevet udpeget til at fortsætte som udenrigsminister under Barack Obama.
Bush besluttede at invadere Irak i 2003, efter han havde fået efterretninger om, at der skulle være atomvåben i landet og at Saddam Hussein samarbejdede med al-Qaeda. Efterfølgende har det vist sig, at ingen af delene var tilfældet.
Saddam Hussein blev pågrebet i 2003, og den 30. december 2006 blev han henrettet.