Bush langer ud efter Kina
George W. Bush er bekymret over menneskerettighederne i KIna Nordicphotos/Getty Images
USA's præsident, George W. Bush, er "dybt bekymret" over menneskerettighederne i Kina. Hans kritik kommer dagen før De Olympiske Lege begynder i Beijing.

Dagen før startskuddet til De Olympiske Lege lyder i Kinas hovedstad, Beijing, langer præsident George W. Bush ud efter landets kommunistiske regime. Menneskerettighederne i Kina er dybt bekymrende, lyder budskabet.

- USA mener, at befolkningen i Kina fortjener den fundamentale frihed, der er alle menneskers naturlige rettighed, sagde Bush ifølge BBC, da han holdt en tale i Thailands hovedstad, Bangkok.

I talen fordømte han Kinas behandling af politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere og religiøse aktivister. Han understregede dog samtidig, at han er optimistisk omkring Kinas fremtid.

Efter besøget i Thailand rejser Bush til Beijing. Det bliver formentlig hans sidste officielle rundrejse i Asien som amerikansk præsident.

faktaboks
via Listen To News