Dødstallet efter morgenens bombeangreb mod en bus i Syriens hovedstad Damaskus stiger.
Indtil videre er seks dræbt og adskillige hårdt såret. Bussen var fuld af iranske pilgrimme, der var på vej til en vigtig shiamuslimsk helligdom i Sayyeda Zainab-kvarteret i udkanten af Damaskus.
Kropsdele ligger fortsat spredt rundt om resterne af bussen, forklarer flere øjenvidner.
Syriske sikkerhedsstyrker er netop nu ved at undersøge området. Ifølge officielle kilder er der ikke tale om en terrorhandling, men en tragisk ulykke, mens chaufføren var ved at fylde benzin bussen ved 7.30-tiden i morges.
Ingen uafhængige kilder har dog kunnet bekræfte den version, og journalister nægtes hårdnakket adgang til den udbrændte bus. Syriske officielle kilder benægtede også de første mange timer, at ulykken havde kostet liv. Det skriver guardian.co.uk.
Bombeangrebet finder sker netop som Irans chefforhandler for atomenergi, Saeed Jalili, besøger Damaskus for at mødes med syriske embedsmænd.