I dag er der videopremiere på Burhan G's nye single 'Tættere på himlen', og videoen skiller sig ud fra r&b-kunstnerens tidligere videoer.
Burhan optræder nemlig uden en trævl på kroppen, og det samme gør 'Boing'-drengene.
Den seneste video, som Burhan optrådte i, var 'Mest ondt' sammen med Medina, og her var videoen inspireret af Chris Isaaks megahit 'Wicked game'. Denne gang har Burhan fundet inspiration hos den amerikanske r&b og singer-songwriter D'Angelo. Det skriver gaffa.dk i dag.
"D'Angelo var helt klart en inspiration, da vi fik ideen til "Tættere På Himlen". Han er jo så intens og stærk i sit udtryk. Vi har ikke lavet den samme video, men er uden tvivl blevet inspireret af enkelheden og den total kompromisløse måde at fortælle historien på. Vi plejer at pakke os ind i vilde locations og masser af effekter, når vi hver for sig laver musikvideoer. Den her gang får vi planken ud og kan ikke gemme os bag dyre biler og koreograferede dansere. Det her er os - helt ind til benet," fortæller Burhan G i en pressemeddelelse.
Se videoen her og bedøm selv.