Alle forventer en dansk sejr, når kvindelandsholdet i aften skal tage det sidste skidt ind i mellemrunde ved håndbold-EM i Serbien mod Makedonien.
Også den store profil fra kampen mod Frankrig, Louise Burgaard, der peger på, at den store skuffelse mod Sverige i tirsdags har lært spillerne, at de ikke må miste koncentrationen undervejs.
- Makedonien er i princippet et hold, vi godt kan tabe til, hvis vi ikke er på toppen. Vi har set, at hvis alle er klar, kan vi slå de bedste, men vi har også set mod Sverige, at vi kan få det svært.
- Jeg vil ikke sige, det var sundt, at vi tabte til svenskerne, men vi har virkelig lært meget af det, siger Louise Burgaard.
Hun erkender, at hun ikke kender meget til det makedonske hold, men hun har dog spillet en testkamp mod russiske Zvezda, hvor Makedoniens store profil, Julija Nikolic, spiller.
- Hun har et godt fodskifte, har nogle sindssyge skudvarianter, og hendes skud kommer vel nærmest med 150 kilometer i timen, lyder det fra Louise Burgaard.
Kampen mellem Danmark og Makedonien starter klokken 20.15 lørdag aften.