Playmakeren Rasmus Lauge får ikke spilletid ved EM i håndbold i Danmark.
Det afslørede landstræner Ulrik Wilbek tirsdag på et pressemøde i Jyske Bank Boxen i Herning.
Kiel-spilleren, der blev skadet i november, stod ellers på spring til at træde ind i EM-truppen på 16 spillere, men han bliver ikke klar.
- Der skete desværre lidt tilbageskridt i Rasmus' knæ i går under træningen, siger Ulrik Wilbek.
- Derfor kommer han ikke med i EM-turneringen. Det er ikke noget alvorligt, men det betyder, at vi ikke tør benytte ham, siger landstræneren.
Danmark spiller onsdag den sidste kamp i mellemrunden mod Island.
Det danske hold er allerede sikker på at vinde sin gruppe og gå videre til semifinalen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.