Filippinske sygeplejersker er klar til at tage til Danmark for at afhjælpe manglen på sygeplejersker.
Stramme regler for ikke-europæisk arbejdskraft står dog i vejen.
"De filippinske sygeplejersker har en fire-årig uddannelse, som det er til fældet med de danske. De er lige så kvalificerede som sygeplejersker fra EU-lande," siger direktør i Health Danmark Birger Tordrup, der er med til at formidle kontakt mellem regionerne og de filippinske sygeplejersker.
I Danske Regioner er Bent Hansen træt af de stramme regler i Sundhedsstyrelsen, for der er brug for flere hænder på sygehusene.
"Vi har brug for at rekruttere sygeplejersker, og en naturligvej er at tage initiativer, der gør det lettere, så der bliver mindre bureaukrati. Det her med at rekruttere sygeplejersker fra eksempelvis Filippinerne er jo velkendt i andre lande som USA og Australien," siger formand Bent Hansen til Berlingske Tidende.