Fodboldklubben Sevilla satte lørdag et skridt til i topkampen i La Liga i Spanien.
Det skete, da Sevilla meget overraskende tabte 1-2 ude til Granada, der i 14. forsøg hentede sin første sæsonsejr i den bedste spanske række.
Andreas Pereira bragte hjemmeholdet foran efter knapt en halv times spil, da han stod klar i straffesparksfeltet og scorede efter en aflevering fra højre side.
Cirka ti minutter inde i anden halvleg fordoblede Granada føringen.
Efter et hjørnespark i højre side blev bolden forlænget til fjerneste stolpe, hvor David Lomban stod klar og scorede til 2-0.
Sevilla fik reduceret kort før tid, da Wissam Ben Yedder scorede på et straffespark.
Sevilla har 27 point for 14 kampe på tredjepladsen, mens Granada forlod sidstepladsen.
Klubben er nu næstsidst med otte point.
Senere lørdag eftermiddag spilles storkampen mellem La Ligas nummer et og to.
Barcelona, der har 27 point, tager imod Real Madrid, der topper ligaen med 33 point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.