Den for nyligt Oscar-vindende skuespillerinde Sandra Bullock forlod i sidste uge sin mand, efter det var kommet frem, at han havde haft en affære med tatovørmodellen Michelle McGee.
Jesse James har siden da undskyldt og håber engang at blive tilgivet af sin kone og sine børn.
Men beskyldninger om sexchikane mod den utro ægtemand er nu dukket op i offentligheden og svækker Jesse James' muligheder yderligere for, at Bullock tager sin mand tilbage.
En kvinde fra Jesse James' motorcykelvirksomhed, West Coast Chopper, skulle i hvert fald have beskyldt Jesse for sexchikane i 2007, mens han var gift med Sandra Bullock.
Ifølge kvinden skulle tv-stjernen have gjort seksuelle tilnærmelser og sendt hende forførende e-mails.
Men der blev aldrig lagt sag an, da James angiveligt skulle have betalt kvinden et beløb på omkring 3,5 million kroner.