Den kan holde på formerne, fremhæve fordelene, og så kunne den brænde dengang i de glade 60 ere og 70 ere.
Men snart kan bh en også finde kræftknuder.
Britiske forskere barsler med en bh, der kan måle temperaturforskelle i brystet - og dermed opdage kræft på et meget tidligt tidspunkt, skriver ABC News.
Teknologien er en form for mikrobølger, som bliver brugt til at finde placeringen af ubåde og verdensrummets fjerne stjerner. Og snart også knuder i bryster, hvor bh en vil aktivere en alarm.
Unødvendigt nervøse
Forskernes største udfordring er, at metoden endnu ikke er præcis nok til at kunne finde knuder på under en centimeter.
Kritikere peger på, at den kvikke bh kan gøre kvinder unødvendigt nervøse, hvis de går rundt og frygter, at dens alarm skal gå i gang.
Forskerne regner først med at have en prototype klar næste år, så der går noget tid endnu, inden en færdig model vil kunne sendes ud i lingeributikkerne.