Det er ikke nok med en størrelse C eller D. Danske kvinder vil længere ud i alfabetet.
Selvom danske kvinder har nogle af verdens største bryster, kan de øjensynligt ikke blive store nok, skriver Metroxpress.
Avisen har gennemført en rundringning til nogle af landets største klinikker for kosmetisk kirurgi. Og resultatet er al forbarmende. I løbet af bare to år er antallet af kvinder, der får modelleret brysterne større, op mod fordoblet.
Kønsforsker Anette Dina Sørensen peger på blade, tv og reklamers stigende fokus på sex og krop.