Friheden lader vente på sig for en af tidens mest omtalte og omdiskuterede kvinder. Den rufferisigtede Anni Fønsby skal nemlig forblive bag tremmer, fastslog Østre Landsret i dag.
Landsdommerne skulle vurdere, hvorvidt brystbomben skulle på fri fod, og dommerne endte altså med at stadfæste byrettens kendelser, skriver flere medier.
Den 37-årige kvinde, Soffi Louisa Larsen, der også er sigtet i sagen, og som angiveligt har fungeret som bordelmutter sammen med Anni Fønsby, gik imidlertid lov at komme hjem.
Trods sin løsladelse er kvinden dog fortsat sigtet i sagen.
Samtidig besluttede landsretten, at den sidste af de tre fængslede, kvindens 38-årige kæreste HBN, der ifølge sigtelserne har fungeret som en form for håndlanger i sagen, også skal blive bag tremmer.
Anni Fønsbys mand, Erik Damgaard, er også fortsat sigtet i sagen, selvom han blev løsladt dagen efter anholdelsen.