Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Lørdag d. 25. august holder Krenkerup Bryggeri årets store høstfest – hvor alle er velkomne. Der kan købes billetter forud på billetto.dk og på Krenkerup traktørsted. Billetter sælges også ved indgangen. Det bliver en hel dag, hvor bryggeriet slår dørene op til de ”hellige haller” og området ved godset omdannes til rendyrket hygge med fadøl, mad fra Hotel Sakskøbing, forskellige aktiviteter i løbet af dagen, madboder med diverse lækkerier til at tage med hjem fra de gode lokale producenter – og live-musik om aftenen: Kim Larsen Jam med Peter Philipsen i forgrunden.
Alle er velkomne – lørdag d. 25. august kl. 10-23 hos Krenkerup Bryggeri, Krenkerupvej 33, 4990 Sakskøbing.
Voksne: Kr. 70,- inkl. specialglas lavet kun til Høstfesten + 0,5 liter øl til de første 500 der køber billet. Der er alm. engangskrus 0,4 liter til resten.
Børn under 18 år: Kr. 20,- inkl. en sodavand.
Der bliver mulighed for hestevognskørsel, at komme helt tæt på de små grise, prøve ponyridning og se en ægte hyrdehund i aktion. Prøv bueskydning og se hvordan et gammelt tærskeværk virker. På dagen er der også et absolut særtilbud (kr. 75,- pr. pers. – børn under 12 år gratis) på rundvisninger gennem bryggeriet på en guidet tur og fortællinger om tankerne, procedurerne og hvad det ellers indebærer at brygge kvalitetsøl på Lolland og Falster.
Det fulde dagsprogram for Krenkerup Høstfest 2012 og alle detaljer findes på krenkerupbryggeri.dk
Jannie Røngaard, Event Manager
Krenkerup Bryggeri
Krenkerupvej 33
4990 Sakskøbing
Mobil: 25 67 18 18
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.