Han er bedst kendt for sine ekstreme karakterer som Bruno og Borat, der på allermest ucharmerende vis udstiller det amerikanske folk.
Nu er spasmageren blevet gift. Efter seks års forlovelse er det endelig sket - uden den store opmærksomhed fra pressen.
Og det har åbenbart været sådan, de ønskede det.
Kun seks gæster var inviteret til den traditionelle jødiske ceremoni, som blev afholdt i den 15. marts i Paris. Og de seks gæster skulle have fart på for at nå med.
Ifølge people.com fik de meget kort varsel om brylluppet og måtte haste til lufthavnen og hoppe på en flyver til Paris.
Komikerens kone har tidligere udtrykt ønske om, at blive gift i hemmelighed.
Det er meget vigtigt for mig at få en smuk ceremoni sammen med min familie og venner. Og når du er i offentlighedens søgelys, så er det ekstremt svært at holde det privat og få det til at ske ubemærket," har hun udtalt ifølge people.com.