En 42-årig mand måtte tilbringe sin bryllupsnat i arresten, efter han gik amok til sin egen bryllupsfest i Slagslunde nord for København.
Indkøbstur i Bilka tog uventet drejning: Kassedame brød ud i gråd
Den festlige begivenhed kørte af sporet lørdag aften ved ti-tiden, da brudgommen tog halsgreb på en kvindelig gæst i selskabet. Klokken var omkring elleve, da politiet ankom til festen, hvor gommen ikke var færdig med at gå amok.
- Han er voldsom og udadreagerende, så han bliver lagt i håndjern og anholdt, og da han bliver ført bort, sparker han den ene betjent på inderlåret, så de må pacificere ham med peberspray, siger Henrik Laugesen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Den 52-årige var stadig oppe at ringe i det røde felt - nu kastede han sit had på en kvindelig betjent, der i "detaljerede vendinger" fik at vide, hvad han ville gøre ved hende.
Brudgommen, der kommer fra Dyssegård i udkanten af hovedstaden, endte sin store festdag med at blive sigtet for vold mod gæsten, for vold mod tjenestemand og fornærmende tiltalte af tjenestemand. Bryllupsnatten måtte han tilbringe alene i arresten.