Har man penge nok, ligesom Bruce Willis, er der ikke grænser for, hvad man kan købe. Skuespilleren Tom Cruise har efterhånden en lille samling af privatfly, men Bruce Willis tager skridtet videre og bygger sin egen lufthavn.
Die Hard-stjernen ejer allerede et stort skisportsted 'Soldier Mountain' i USA, men han vil nu søge om tilladelse til at opføre sin egen lufthavn i nærheden. Det skriver Foxnews.
De amerikanske lufthavnsmyndigheder holder møde i denne uge omkring skuespillerens planer. Lufthavnen skal ligge i Idaho udenfor den lille by Hailey.
Bruce Willis flyttede til Hailey for næsten 20 år siden og har siden da opkøbt det meste af byens restauranter og barer. Derudover har skuespilleren en biograf, hvor Die Hard-filmene er en del af det daglige program.