Gordon Brown er ikke længere Storbritanniens premierminister.
Klokken ca. 20.15 meddelte han uden for sin bolig på Downing Street 10, at han træder tilbage med øjeblikkelig virkning, og at han ville anbefale Dronningen at tage kontakt til de koservative og bede David Cameron om at danne regering.
I går udtalte Brown, at han ville trække sig inden efteråret, men der skulle altså kun gå en dag før han forlod sit embede.
Efter torsdagens valg fik hans parti Labour 258 mandater, mens De Konservative fik 306 mandater. Liberaldemokraterne fik 57 - og dermed fik ingen partier klart flertal.
På nuværende tidspunkt forhandler de konservative sammen med liberaldemokraterne om et muligt samarbejde og det forventes, at David Cameron og Nick Clegg senere i aften kan fremlægge deres aftale for deres respektive parlamentsgrupper til godkendelse.
Gordon Brown efterfulgte Tony Blair som premierminister i juni 2007.