På Vestegnen er de ikke blevet rige i takt med de gode år på ejendomsmarkedet. Og på den måde står klubben fra Vestegnen i skarp kontrast til konkurrenterne fra FC København på Østerbro.
"Vi skal i hvert fald helt sikkert ikke lave en Parken Sport & Eintertainment-model. Der er heller ingen, der siger, at deres model er den rigtige, og jeg er glad for, at vi sidder med en meget, meget lille gæld og ikke på samme måde er belastet af eksponeringen i ejendomsbranchen. Det må jeg indrømme," siger Brøndby-direktør Hermann Haraldsson til sporten.dk.
Samtidig er han dog klar til at smide noget af romantikken må grøften, hvis de gul-blå skal til tops.
"Det handler om at finde, udvikle og videresælge spillere. Hele tiden," lyder det om klubbens "kerneforretning."
"Her forsvinder noget af romantikken, men sådan er det i dag," siger den islandske direktør i Brøndby.