AC Horsens vandt søndag aften 1-0 på udebane over Brøndby.
Dermed fik jyderne spillet sig væk fra Superligaens sidsteplads, mens Brøndby derimod fik spillet sig lang væk fra drømmen om mesterskabet.
Kampens afgørelse faldt godt ti minutter før tid, da AC Horsens' Gilberto Macena driblede forbi sine nærmeste modstandere og sende bolden mellem benene på Brøndby-målmand Michael Tørnes.
Blot 11.213 tilskuere var dukket op på Brøndby Stadion, og hjemmeholdets fans blev således ikke belønnet for at trodse koldt og blæsende oktobervejr.
Med til historien hører dog, at Brøndby så ud til at blive snydt for et straffespark kort inde i anden halvleg, da en Horsensforsvarer rørte bolden med armen.