Afrikanere uden arbejdstilladelse kan koste Brøndby IF en politianmeldelse og bøde.
Det drejer sig om nyindkøbte Femi og Oke Akpoveta, skriver Tv2 Sport.
Midt i august spillede de en reservekamp uden tilladelse fra Udlændingestyrelsen.
Direktør i Brøndby, Jan Lockhart erkender, at de to afrikanere er brugt uden tilladelse.
"Det er rigtigt, at vi har brugt Femi og Oke, inden vi havde deres arbejdstilladelser. Og vi må bare sige, at vi ikke har været opmærksomme på, at vi ikke måtte," siger Jan Lockhart til tv2sport.dk.
De har angiveligt ikke været opmærksomme på problemet på Vestegnen, men de er klar til at tage straffen.
"Hvis vi har gjort noget ulovligt, så må vi tage straffen," siger Jan Lockhart.
Både AaB og HB Køge har tidligere brugt spillere fra udlandet uden tilladelse.
Kilde: tv2 sport