Brøndby tabte søndag endnu en træningskamp - denne gang 1-2 til Hansa Rostock fra den næstbedste tyske række.
Optakten til næste weekends sæsonstart mod AaB har således ikke været den bedste for de blågule fra Vestegnen.
Brøndby har nu tabt fire ud af seks træningskampe bl.a. til Randers og Roskilde fra 1. division og spillet 0-0 mod serie-holdet Hedensted.
Et af lyspunkterne i kampen mod Hansa Rostock var australske Brent McGrath, der spillede sig gevaldigt op i anden halvleg og til sidst fik headet bolden i kassen til 1-2.
"Jeg er da glad for målet, selv om det er ærgerligt at tabe. Vi er ikke gode i første halvleg, men bedre i anden," siger han til Brøndbys hjemmeside.
Sidste chance for at pudse Superliga-formen af inden sæsonstart bliver på onsdag, hvor Brøndby møder tyrkiske Samsunspor.