Brøndby vandt søndag eftermiddag en vigtig sejr i forårets første spillerunde, da klubben vandt 1-0 hjemme over Sønderjyske.
Hjemmeholdet dominerede det meste af kampen, og selvom det enlige mål faldt efter straffespark, var sejren fuldt fortjent.
Michael Krohn-Dehli satte læderet ind mellem stængerne fra de elleve meter.
Med sejren glider Brøndby over Sønderjyske i tabellen på en 9. plads.
I dagens anden kamp udnyttede AC Horsens hjemmebanefordelen, og viste sig som medaljeaspiranter, da bundproppen HB Køge blev sendt hjem med 2-1.
Martin Retov scorede direkte på frispark, mens navnebror Spelmann gjorde det til 2-0. Gæsternes Nicolaj Madsen reducerede fem minutter før tid.
AC Horsens er nu nummer tre.