Begge hold på Brøndby station ligger i bunden af superligaen, men spillet var til medaljer.
Lyngby lagde godt ud og sad på spillet i de første minutter. Alligevel var det Brøndbys Mikkel Thygesen, der åbnede målballet efter 21 minutters spil.
En bold på tværs af feltet havnede ved landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli, der hamrede på mål. Skuddet blev dog blokeret og Mikkel Thygesen kunne let sætte riposten i nettet.
Otte minutter senere var Dennis Rommedahl på spil i venstre side, og efter en flot dribletur måtte Lyngbys målmand diske op med en feberredning for at holde gæsterne inde i kampen. Uheldigvis for de blå, røg returen ud til Nicolaj Agger, der satte bolden ind til en 2-0 føring.
Her fra sad Brøndby på kampen, men Lyngby fik reduceret ved Anders Christiansen, der med et flot placeret spark fra kanten af feltet holder Lyngby i live.
I anden halvleg spillede begge hold flot fodbold, før dampen gik af kampen i det sidste kvarter.
Brøndby har nu fået ti point i forårets fire første kampe, og har dermed startet sidste del af sæsonen bedst af alle hold.
De ligger dog stadig nummer ni samlet, mens Lyngby ligger nummer 11 lige under nedrykningsstregen.