Brøndby-back skifter til Lyngby

Lyngby tilknytter fra årsskiftet den rutinerede Brøndby-spiller Thomas Rasmussen, der kommer til klubben på en fri transfer.
Lyngby Boldklub tilknytter fra årsskiftet den rutinerede Brøndby-back Thomas Rasmussen, der kommer til klubben på en fri transfer.
Lyngby Boldklub tilknytter fra årsskiftet den rutinerede Brøndby-back Thomas Rasmussen, der kommer til klubben på en fri transfer. Foto: Martin Sylvest Andersen

Thomas Rasmussen er snart fortid i Brøndby.

Til årsskiftet skifter venstre-backen til Lyngby på en fri transfer. Kontrakten gælder for halvandet år, skriver Lyngby på sin hjemmeside.

I kriseramte Lyngby er der glæde over skiftet.

"Efter salget af Brian Hamalainen har vi naturligvis ledt med lys og lygte efter en Superliga-klar afløser. Vi har i den forbindelse tilknyttet Dennis Cagara, som vi i øvrigt er godt tilfredse med, og tilknytter fra årsskiftet så en mere rutineret spiller i Thomas Rasmussen," siger Lyngbys sportschef Birger Jørgensen.

Thomas Rasmussens fodbold-karriere tæller ophold i blandt andet Hansa Rostock og senest i Brøndby, som den 34-årige back skiftede til i 2005.

Siden da er det blevet til over 100 kampe for de blå-gule, ligesom Rasmussen er noteret for otte kampe i den rød og hvide nationaldragt.

Med skiftet følger Thomas Rasmussen i Peter Madsens og Mikkel Bischoffs fodspor.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.