Thure Lindhardt brændte sig for alvor ind på danskernes nethinder, da han spillede rollen som Bent Faurschou-Hviid, bedre kendt under kaldenavnet Flammen, i den succesfulde film "Flammen og Citronen" i 2008.
Det er dog langt fra kun den danske tv- og filmindustri, som har opdaget den danske skuespillers mange evner. Thure Lindhardt har allerede haft flere roller i udlandet, og anden sæson af den populære Netflix-serie "The Last Kingdom" ruller over tv-skærmen til næste år, er det med den populære dansker på rollelisten.
"Broen"-skuespilleren spiller rollen som Guthred i anden sæson, der indspilles i Ungarns hovedstad, Budapest.
Første sæson af "The Last Kingdom" blev hurtigt en stor seersucces, da den fik premiere i 2015, og serien blev også nomineret til at være årets bedste dramaserie ved den britiske prisuddeling Royal Television Society Awards.
Thure Lindhardt kan se frem til at spille side om side med skuespillere som Alexander Dreymon fra "American Horror Story" og Emily Cox fra "Homeland"-serien.
Det er dog langt fra første gang, at Thure Lindhardt skal medvirke i en stor, international produktion. Tidligere har man nemlig kunne se den danske skuespiller i biografsuccesen "Engle og Dæmoner", og på nuværende tidspunkt er han aktuel i actionfilmen "Kill Command".
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.