Mystikken omkring Brittany Murphys død er begyndt at brede sig.
Ifølge musiksiden contactmusic.com har retsmedicinerne fundet og konfiskeret hele ti forskellige receptpligtige typer medicin fra skuespillerindens soveværelse.
Blandt de konfiskerede ting fandt de blandt andet piller mod angst, hjertestop, depression, sukkersyge og almindelige smertestillende piller. De mange recepter var udskrevet til Brittany selv, hendes mand Simon Monjack, hendes mor Sharon og andre mennesker, som stadig er hemmeligholdes.
Ifølge Dr. Bruce Goldberger, professor i medicin ved University of Florida College of Medicine, så er alle de konfiskerede piller dødelige, hvis de indtages sammen.
"Hvis hun har blandet bare nogen af disse medikamenter, så kan det have resulteret i hendes død. Lige nu peger det i retning af en overdosis, men det vil giftundersøgelserne af hendes lig vise," siger han til contactmusic.com.
Brittanys mand afviser dog alle spekulationer om en eventuelt overdosis.
"Min kone tog ikke noget den morgen, som kunne have gjort hende syg eller for den sags skyld forsaget hendes død. Det er syge spekulationer," siger han til New York Daily News.