Den amerikanske skuespillerinde Brittany Murphy døde af lungebetændelse, understreger en retsmediciner i Los Angeles. Murphy er blandt andet kendt som Eminems kæreste i rap-filmen 8 Mile.
Talsmand for retsmedicineren Craig Harvey tilføjer ligeledes, at jern-mangel, blodmangel og forgiftning af mange forskellige stoffer fra receptpligtig medicin var sekundære faktorer ved dødsfaldet. Det skriver BBC News.
Skuespillerinde kollapsede i sit hjem i Los Angeles og døde på hospitalet den 20. december som 32-årig.
Siden da har der været en del mystik om Murphys død, da retsmedicinerne har tilbageholdt årsagen. Dermed har der været rygter om, at skuespillerindens kollaps er forsaget af en overdosis af enten medicin eller stoffer.
Brittany Murphy er bedst kendt for sin rolle i Clueless, Sin City og 8 Mile.