Spears vil afholde to koncerter i London i juni måned, og billetterne sælges fra den 5. december. Er man en trofast fan, kan man få fingre i billetterne lidt tidligere end andre blot ved at registrere sig på Spears webside. Det skriver BBC.
"Det bliver rigtig specielt," fortæller turné-promoteren, Rob Hallett og tilføjer:
"Koncerten vil bruge temaet fra hendes seneste album 'The Circus', som bliver udgivet næste uge. Vi har skabt et musikalsk cirkus. Forvent at se jonglører, dansere, tatoverede kvinder og akrobater."
Det virker nu som om, Spears endelig har fået medgang og nu kan lægge sin fortid bag sig. Sangerinden fortæller selv, at hun føler sig som en gammel kvinde, der ikke går i byen længere, men i stedet går tidligt i seng.
Britneys mor, Lynne, er også glad for den positive udvikling hos sin datter og fortæller til et radioshow, at datteren bare gerne vil gøre det rigtige.