De 40 millioner følgere af Britney Spears på Instagram må ty til andre metoder, hvis de vil følge sangerinden.
For sangerindens Instagram-konto er pludselig pist væk.
Det vides ikke, hvorfor Britney Spears’ konto pludselig blev inaktiv onsdag, men ifølge TMZ er det ikke Instagram, der har lukket den ned.
Sådan så det ud, når man onsdag forsøgte at tilgå Britney Spears Instagram-profil.
Den 40-årige Britney Spears har i det seneste års tid været i centrum efter sin langvarige fejde med faderen Jamie Spears.
Faderen havde fungeret som værge for datteren siden 2008, hvor hun fik et meget omtalt og offentligt sammenbrud. Men det værgemål satte en dommer i november sidste år endegyldigt en stopper for, og siden har sangfuglen været helt fri.
Den frihed har Britney Spears fejret ved jævnligt at lægge billeder og videoer op af sig selv på Instagram, hvor hun optræder helt afklædt - som her i januar: