Mareridtet er nu slut for de seks engelske diplomater, der blev taget som gidsler i Irans hovedstad Teheran.
Diplomaterne blev ofre for en stor hob af vrede iranere, der angreb den britiske ambassade. Det skete i vrede over nye britiske sanktioner over for Iran i forbindelse med mistanken om udviklingen af atomvåben.
De iranske myndigheder slås nu med at få demontranter væk fra ambassade. De seks gidsler er nu befriet. Det skriver The Telegraph.
"Politiet har befriet seks mennesker, der arbejder for den britiske ambassade," siger en kilde til iranske medier.
Politiet affyrer tåregås for at få demonstranterne væk fra ambassaden.
Flere billeder fra Teheran viser folk afbrænde britiske, amerikanske og israelske flag og råbe slagord mod landene.
Samtidig har en af Irans største handelspartnere Rusland nu officielt fordømt angrebet. Det samme har Danmark, der har officielt har kontaktet den iranske ambassade i Danmark og stærkt fordømt angrebet.
Kilde:The Telegraph