I december 2008 vandt Alexandra Burke det britiske X-Factor og blev den første kvindelige kunstner i England, som solgte en million singler.
Sangerinden har nu skrevet under på en millionkontrakt med det amerikanske pladeselskab Epic, som vil føre hende frem i rampelyset i USA.
Kontrakten giver den kun 20-årige X-Factor-stjerne muligheden for at lave tre albums, som vil indbringe hende 20 millioner kroner.
Det ser ud til, at Alexandra vil gå i Leonas Lewis' fodspor, da hun, som tidligere vinder af en talentkonkurrence, er blevet international stjerne og har formået er nå til tops i staterne. Clive Davis som er kendt som manden bag Whitney Houston, Alicia Keys og Justin Timberlake har blandt andet været med til at placere sangerinden blandt stjernerne.