Underholdningsbranchen og dens aktører var mildt sagt i klemme, da coronaen holdt verden i et jerngreb.
Men for skuespilleren, komikeren og tekstforfatteren Brian Lykke var tiden med nedlukninger og restriktioner springbræt til en ny karriere.
– Underligt nok er coronaen faktisk det bedste, der er sket for min karriere. Så noget godt kom der da ud af det, fortæller 47-årige Brian Lykke til Her og Nu.
Han fortæller, at han forinden var blevet mæt af det "underholdningshjul", han var inde i.
- Men det er jo svært at ændre kurs. Der kom coronaen så lige, og så gav det sig selv, siger han.
Brian Lykke gik i gang med det r8Dio, der beskrives som "Hele Danmarks snakke-sludre-taleradio".
- Det blev i stedet til vores corona-projekt og det kører nu på fjerde år. Så coronaen har ændret mit arbejdsliv fra at være rundt i alle mulige projekter til primært at være R8Dio. Nu er det et fuldtidsjob, og vi har pludselig ansatte, kontor og forsikringer. Det er total optur, siger Brian Lykke.
Brian Lykke sidder i bestyrelsen r8Dio ApS sammen med blandt andre Frederik Cilius, mens Mikael Bertelsen er bestyrelsesformand og Mads Brügger er direktør.
Brian er desuden aktuel i komedien "Højst besynderlige typer", hvor han spiller sammen med blandt andre Rasmus Bjerg.
Her er der redaktionsmøde på r8Dio. Fra venstre er det Mads Brügger, Mikael Bertelsen, Clara Mai Kunstmann, Frederik Cilius, Brian Lykke og Jakob Schnohr Ingversen. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)