Brasiliens ydmygende 1-7-nederlag i VM-semifinalen mod Tyskland har gjort værtsnationens præsident, Dilma Rousseff, trist og ked af det.
- Som enhver anden brasilianer er jeg meget, meget trist over dette nederlag. Jeg er meget ked af det på vegne af os alle. Fans og spillere, skriver præsidenten på Twitter.
Under kampen i Belo Horizonte råbte dele af publikum ukvemsord mod Dilma Rousseff, der ikke selv var til stede ved kampen. Hun har lidt store knæk i populariteten over det seneste år i forbindelse med forberedelserne til den dyre fodboldturnering.
Mange brasilianere gik i forløbet op til VM på gaden i til tider voldelige protester over, at pengene ikke i stedet gik til forbedringer i eksempelvis sundhedsvæsen og uddannelsessystem.
Brasilien går til valg i oktober, hvor Dilma Rousseff forsøger at blive genvalgt til en ny fireårig periode.
- Den eneste gode ting er, at jeg tror, at det vil påvirke præsident Dilma ved valget. Men alle vores politikere er endnu værre end holdet, siger en fodboldfan, 24-årige Beth Araujo, der så semifinalekampen i Rio de Janeiro.
Præsidenten ligger dog trods dalende popularitet fortsat i spidsen i meningsmålingerne.
Nogle brasilianere frygter nu, at det svigende nederlag i semifinalen vil betyde nye protester.
- Det er en katastrofe. Der kommer til at blive kaos. Folk vil ødelægge alt. De bliver rasende, siger Karina Marques, der også så kampen i Rio.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.