Angelina Jolie og Brad Pitt kan risikere at møde Jennifer Aniston i den lokale kiosk efter købet af en ny million-villa i London.
Hollywood-parret har købt et palæ i London til omkring 90 millioner kroner og får derfor måske Jennifer Aniston til nabo, skriver det engelske magasin Female First.
Skuespillerinden fra komedieserien "Venner" har nemlig kigget efter hus i samme område, mens hun filmer komediedramaet "Miss You Already".
Muligvis vil et sådant naboskab blive en smule akavet, eftersom Jennifer Aniston er Brad Pitts ekskone. Og de to netop blev skilt, fordi Brad forelskede sig i Angelina Jolie under indspillingen af en film.
Brad Pitt og Angelina Jolie besluttede at købe grunden - Whornes Place - der ligger i Londons Richmond-område, efter at have lejet huset sidste sommer.
Det var, da Brad Pitt filmede zombie-thrilleren "World War Z", at Hollywood-parret boede i London med deres seks børn, Pax, Shiloh, Maddox, Zahara, Knox og Vivienne.
Den eksklusive ejendom har blandt andet en indendørs pool, og ifølge en kilde holder Brad Pitt og Angelina Jolie meget af den engelske hovedstad.
Blandt andre har George Clooney, Johnny Depp og Sandra Bullock også huse i nærheden.
Kilde: femalefirst.co.uk