Real Madrid må undvære holdets stærke midterforsvarer Pepe i onsdagens kvartfinale i Champions League på udebane mod Bayern München.
Lørdag måtte portugiseren lade sig udskifte i 1-1-kampen mod Atlético Madrid efter et sammenstød med holdkammeraten Toni Kroos.
Pepe, der i begyndelsen af anden halvleg headede Real Madrid i front, tog sig til brystkassen, da han lod sig udskifte med 20 minutter tilbage af kampen.
- Diagnosen lyder på frakturer i det syvende og ottende ribben, oplyser klubben sent lørdag aften.
Pepe kan nu se frem til en måneds pause.
I forvejen har Real Madrid franske Raphaël Varane på skadeslisten med en forstrækning i baglåret.
Den kommende modstander Bayern München har også problemer, efter at holdets angriber Robert Lewandowski slog sin ene skulder i lørdagens 4-1-sejr over Borussia Dortmund.
Polakken regner dog med at være klar til onsdagens Champions League-kvartfinale.
- Det er et slag. Det er ikke så galt, og jeg vil forberede mig bedst muligt til onsdag, siger Lewandowski.
Angriberen lavede to mål i lørdagens sejr, hvor han lod sig udskiftede 20 minutter før tid.
- Jeg ville ikke risikere noget, siger han.
Bayern og Real Madrid spiller returopgør i Spanien 18. april.
/ritzau/AFP