Det celebre par Brad Pitt og Angelina Jolie trækker nu den britiske avis News of the World i retten.
Ifølge The Guardian har de to skuespillere valgt at lægge sag an mod avisen, fordi den sidste måned bragte en historie, hvor journalisten påstod, at parret var i gang med at blive skilt. Journalisten mente blandt andet at vide, at parret havde mødtes med en skilsmisse advokat tilbage i december, og at de allerede var blevet enige om at splitte deres formue op og dele forældremyndigheden over deres seks fælles børn.
Brad Pitt og Angeline Jolie mener selv, at historien er opdigtet, og derfor går de nu rettens vej for at få avisen til at trække historien tilbage og komme med en officiel undskyldning.
"News of the World har ikke formået at møde vores klienters rimelig krav om tilbagetrækning og undskyldning for de falske og fornærmende beskyldninger, som nu har spredt sig til en lang række bredde medier," siger parrets advokat til The Guardian.