Brad Pitt: Jeg var på pot

Den kendte og elskede skuespiller skrabede bunden i et af sine største årtier som kommende stjerne.
Det kunne nemt have gået galt for Brad Pitt i 90'erne.
Det kunne nemt have gået galt for Brad Pitt i 90'erne. Foto: Scanpix, AFP, BEN STANSALL

Mange modne damer kan i dag huske første gang en ung Brad Pitt hoppede i et svømmebassin kun iført blå jeans i de gamle Levi´s reklamer. Den amerikanske bukse-gigant var langt fra alene om at spotte hans talent. Siden blev Pitt berømt med lynets hastighed, efter han medvirkede i filmen "Thelma and Louise".

Men berømmelsen har som bekendt mange bagsider. Nu afslører Pitt i et meget personligt interview med The Hollywood Reporter, at han var langt ude i depression og pot-misbrug, dengang i 1990' erne. Et årti, som ellers var starten på hans bedste år.

"Jeg bare sad på sofaen og blev virkelig irriteret på mig selv," fortæller den 48-årige stjerne og lukker op for, at hans tanker var mere end dystre.

"Jeg kæmpede med depression, men det er ovre nu. Det handlede om, at finde ud af, hvem jeg er. Jeg ser det som en slags uddannelse, et semester i mit liv, hvor mit hovedfag var depression," siger Brad Pitt.

Han fortæller i interviewet, at han gemte sig for berømmelsen ved at bruge rusmidler:

"Jeg røg alt for meget pot," siger Brad Pitt i artiklen, hvor han lukker op for emner, der spænder vidt; lige fra tankerne om hans berømmelse og karierre, om at møde præsident Barack Obama og om at have slået sig sammen med Angelina Jolie gennem 6 år.

Kilde: The Hollywood Reporter

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.