Til den igangværende LO-kongres er flere spørgsmål om fagforbundet LO, der repræsenterer 17 fagforbund og cirka en million lønmodtagere, sat til debat.
Et af de centrale punkter er, hvilken fremtid fagbevægelsen går i møde.
Det er afgørende for fagforbundenes mulighed for indflydelse, at lønmodtagerne i løbet af de næste ti år bliver bedre til at samarbejde med arbejdsgiverne. Sådan lyder den kontante udmelding fra den tidligere topchef Stine Bosse, skriver Ugebrevet A4 mandag.
- Det handler om at gøre det synligt, at fagbevægelsen arbejder for at finde de fælles løsninger. Så tror jeg også, arbejdsgiverne vil være mere medgørlige, siger hun til Ugebrevet A4.
Kom ud af krogen
Det er de kollektive løsninger, der skal bane vejen. Og surmuleri i hjørnerne er ikke lige sagen, vurderer hun.
- Det nytter ikke altid at sætte sig over i en krog og sige, at man er imod arbejdsgiveren. Hvis man ikke formår at være involverende på de enkelte arbejdspladser og være samarbejdsvillig over for arbejdsgiverne, så kan jeg godt være bekymret for, om fagbevægelsen er stærk nok i fremtiden, siger hun til Ugebrevet A4.
Hvis fagbevægelsen derimod formår at udstråle, at man er en moderne samtalepartner i samfundet, vil den kunne hente større indflydelse, hvilket også tiltrækker flere medlemmer, vurderer Stine Bosse.
Formanden må også tage ansvar
Men LO-medlemmer skal ikke alene tage ansvaret for fagbevægelsens fremtid. Den nye formand må også trække sin del af læsset, lyder det fra Stine Bosse.
Først og fremmest må den kommende formand kunne forklare sine medlemmer, hvad fagbevægelsen er til for, mener hun.
- Jeg synes ikke, det fungerer, når fagbevægelsen forsøger at ligne et forsikringsselskab og markedsfører sig på samme måde som en privat virksomhed. Det tror jeg er en risikabel vej at gå, for man mister noget at det grundlæggende: Nemlig, at man skal varetage nogle interesser og skabe fælles løsninger med arbejdsgiverne, siger Stine Bosse til Ugebrevet A4.
Fagbevægelsen skal være god til at gør det mere tydeligt for medlemmerne, at deres interesser ofte går hånd i hånd med arbejdsgivernes, forklarer hun.