En 16-årig dreng gik i mandags til angreb på sin tidligere kæreste i skolegården på Skævinge Skole ved Roskilde.
Han er nu bortvist fra skolen efter det voldsomme kvælertag. Den 14-årige pige er stadig rystet både fysisk og psykisk, og hun havde mærker på halsen efter overfaldet, skriver Hillerød Posten.
Den 16-årig, der har en dom fra tidligere, vil nu blive sigtet efter den grove voldsparagraf, og politiet vil forsøge at få afgjort sagen hurtigt.
De to skoleelever havde tidligere været kærester. Efter bruddet havde den 16-årige sendt flere ubehagelige sms'er til den 14-årige, men sagen var tilsyneladende faldet til ro.
Bortvisningen af den 16-årige fra Skævinge Skole gælder i en uge.