Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, påtager sig onsdag "det fulde ansvar" for den politiske skandale, der har fået tilnavnet partygate.
Det siger han onsdag i det britiske parlament.
Sagen handler om brud på coronaretningslinjer i forbindelse med fester i de britiske regeringskontorer. Onsdag er en rapport om sagen offentliggjort, og her bliver ansvaret placeret hos landets øverste ledelse.
- Jeg tager det fulde ansvar for alt, der skete på min vagt, siger Johnson.
Han tilføjer, at han er "rystet" over noget af den opførsel, som rapporten afslører. Nogle episoder var han desuden ikke bekendt med, lyder det.
- Min korte tilstedeværelse ved disse begivenheder faldt ikke uden for retningslinjerne. Men det gør sig tydeligvis ikke gældende i nogle tilfælde, hvor jeg havde forladt selskabet, eller hvor jeg ikke engang befandt mig i samme bygning, siger premierministeren onsdag.
Han siger desuden, at han er "ydmyg" og "har lært sin lektie".
I rapporten, der er udgivet af embedskvinden Sue Gray, meldes der blandt andet om en fest den 18. juni 2020. Her var Storbritannien lukket ned.
- Der var voldsomt alkoholindtag af nogle. Én fik det dårligt, og to andre var indblandet i en mindre slåskamp, skriver Sue Gray.
Boris Johnson nævns ikke i forbindelse med ovenstående fest. Han deltog dog blandt andet i en fest på sin fødselsdag dagen efter - 19. juni.
Onsdag har Boris Johnson igen undskyldt for at deltage i fødselsdagsfesten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.