- Hvis Venstres ungdom eller Dansk Folkepartis Ungdom møder op til arrangementer eller vil låne lokaler til at holde et møde eller en koncert, vil de formentlig blive afvist. De har jo ikke ligefrem hjulpet os i vores kamp. Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle hjælpe dem, hvis de har brug for et stedat være
Sådan siger Viktoria fra ungdomshusets pressegruppe til B.T.
Dermed bringer de unge sig endnu engang på kollisionskurs med Københavns Kommune - og det allerede inden det nye Ungdomshus på Dortheavej 61 åbner.
I driftsoverenskomsten som er indgået mellem Københavns Kommune og Fonden Jagtvej 69 står nemlig klart og tydeligt, at der skal være lige adgang for alle til huset.
Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), afviser fuldstændig, at de unge kan sortere i brugerne.
- Selvfølgeligskal huset være åbent for alle unge. Det er glædeligt, der bliver plads til mangfoldighed. Og der står intet i aftalen om, at unge, der vilbruge huset, skal sympatisere med det autonome miljø, siger Pia Allerslev til B.T.