Seerne har på DR kunnet følge med i, hvordan karaktererne i tv-serien 'Borgen' bliver glade for hinanden.
I den populære serie har den ambitiøse journalist Katrine Fønsmark og tv-chefen Alex Hjort flere gange lidenskabelige, spontane møder. Men det var ikke kun foran kameraet, at skuespillerne Christian Tafdrup og Birgitte Hjort Sørensen havde en god kemi.
- Vi kendte hinanden inden optagelserne til 'Borgen', men der kom vi tættere på hinanden og blev kærester, siger Christian Tafdrup i et interview med Se & Hør.
Romancen blev dog kort mellem de to.
- Det gik så ikke mellem os. Men vi har det fint med hinanden, siger skuespilleren, som nu er single og leder efter en ny kvinde at kaste sin kærlighed over.
Det er dog ikke helt nemt:
- Jeg tror, at det er den romantiske forestilling om, at man bare skal være bragende forelsket i sin kæreste, der står i vejen for mange af os. Det er i hvert fald den sygdom, jeg lider af, siger Christian Tafdrup.
Kilde: Se & Hør