En boreplatform eksploderede torsdag i Den Mexicanske Golf. Mindst en person er blevet såret, oplyser den amerikanske kystvagt.
De 12 personer ombord på Vermilion Oil Rig 380 er formentlig i god behold.
Platformen er ifølge Washington Post torsdag aften stadig i brand. Det står endnu ikke klart, om der er et olieudslip efter eksplosionen.
Adskillige fartøjer fra kystvagten og hæren, samt civile skibe, er på vej til området, der ligger vest for det sted, hvor en eksplosion på platformen Deepwater Horizon 20. april forårsagede et enormt olieudslip.
Syv helikoptere, to fly og fire både er på vej til stedet.