En mindre olielækage på boreplatformen Deepwater Horizons sikkerhedsudstyr blev opdaget og ledelsen var advaret om det uger før eksplosionen, der er skyld i det største olieudslip i amerikansk historie.
Det fortæller en medarbejder på boreplatformen Tyrone Benton, der selv henvendte sig til sin chef, da han opdagede fejlen.
Han fortæller videre, at cheferne ikke reagerede på advarslen og i stedet for at reparere fejlen ignorerede den ved at slukke for sikkerhedssystemet og sætte sin lid til back up-systemet.
Tyron Benton mener, at den sjuskede omgang med sikkerheden skyldtes, at ledelsen fremskyndede udboringen af oliebrønde, så man kunne komme i gang med at pumpe olie op og tjene penge.
"Det blev udført for mange opgaver på samme tid. Tempoet skulle have været sat ned, så man kunne tage én opgave ad gangen og være sikker på, at det var gjort, som det burde," siger Tyron Benton, der nu sagsøger platformens ejer BP, der var hyret til at drive den, Transocean, for misvedligeholdelse.
Udslippet er det største på amerikansk territorium. På verdensplan overgås det kun af udslippet under den første Golfkrig i Kuwait i 1991.