Den kontroversielle film Borat har siden premieren været udsat for massiv kritik og sagsanlæg. Ikke mindst landet Kasakhstan har været meget kritisk over for filmen, som portrætterer landets indbyggere som sindssyge, sexfikserede jødehadere.Men nu er det ved at gå op for kasakhstanerne, at al omtale er bedre end ingen omtale.Landets turistindustri melder om forhøjet interesse, skriver Entertainmentvise.com. Fænomenet bliver allerede kaldt ’Borat Hoppet’ og skyldes, at filmens fans gerne vil se landet. Det ukendte asiatiske land skulle ifølge en undersøgelse være et af det mest spændende rejsemål i 2007. En repræsentant fra rejsebranchen udtaler:
»Det er fantastisk, hvad Borat har gjort for at højne Kasakhstans profil i offentligheden.«