50-årig Bono har fredag gennemgået en operation i ryggen på en neurokirurgisk klinik i München og ventes at skulle blive der i et par dage.
Derefter vender han hjem til Irland for at komme sig yderligere, siger en talsmand for bandet U2.
Bonos operation betyder, at bandets næste koncert 3. juni i USA er blevet udskudt.
Og samtidig er der nu tvivl om, U2 kan spille på den britiske festival i Glastonbury.
U2 skulle til at spille en række koncerter i Nordamerika og vende tilbage til Europa i august, da Bono pådrog sig en skade i ryggen.