Den kun 46-årige skuespillerinde, Celine Cawley mistede livet, efter at hun overraskede en indbrudsmand i sit hjem. Det skriver contactmusic.com.
Stjernen, der sammen med Roger Moore spillede med i James Bond-filmen 'A View To Kill' i 1985, blev i mandags fundet i sit hjem i Dublin, dræbt med en stump genstand.
Manden, Eamonn Lillis var ude og gå med hundene, men da han kom hjem så han først en maskeret mand løbe fra gerningsstedet, og bagefter fandt han sin kone ligge forslået på terrassen. Hun døde en time senere på hospitalet.
Politiet oplyser, at hverken mordvåben eller et motiv for mordet er blevet fundet endnu.
Udover sin mand efterlader Celine Cawlet sin 16-årige datter, der var i skole på det tidspunkt, hvor mordet fandt sted.