Politiet i Belgien leder efter familien til bombemanden Lors Doukaiev fra Hotel Jørgensen i København.
Hans mor og søster bor i Liegé i Belgien, hvor Lors Doukaievs også boede, inden han blev anholdt i Ørstedsparken for en uge siden.
Men de to familiemedlemmer er p.t. ikke at finde noget sted.
"De er som forsvundet i den blå luft," siger en kilde i belgisk politi til Politiken.
Søsteren og moren er blevet observeret forlade deres hjem i hast, og politiet har ingen anelse om, hvorvidt de stadig er i Belgien eller rejst ud af landet.
Belgisk politi vil gerne i kontakt med dem for at finde de sidste ledetråde i sagen om det mislykkede bombeangreb i København, hvor Doukaiev sprængte et toilet i stykker i kælderen på Hotel Jørgensen.
Familien til bombemanden lever i et meget lukket tjetjensk miljø i Belgien.