Alt er lidt større og vildere i det forjættede land, Amerika.
Det gælder også i 'Det vilde vests' udgave af Vild med dans - Dancing with the Stars.
Det vakte stor opsigt, da Fru Fræk (Anne Mette Rasmussen) og det dansende kosteskaft (Kristian Jensen (V)) svang gevandterne i den danske konkurrence, men det er intet sammenlignet med den amerikanske udgave.
Ved finalen i går var der et massivt opbud af bombehunde, uniformerede betjente bevæbnet til tænderne og en hob af personlige bodyguards og sikkerhedsagenter. Det skriver TMZ.com
Og det var såmænd den kontroversielle, alaskanske eksguvernør Sarah Palins datter, Britol, der skabte furore.
De amerikanske vande har været delte i forhold til politikerbarnets evner ud i dansen. De professionelle dommere havde svært ved at få øje på Bristols evner. Hun fik derfor sjældent høje karakterer, men publikum var vilde med hende.
Bristol Palin har derfor de mange tv-seere at takke for, at hun nåede helt til en tredjeplads i konkurrencen.