Den har ligget længe på bunden af havet, men nu er den fremme i fuldt dagslys på kajen i Skagen.
Nordjyllands politi er i gang med at undersøge en mine fra 2. verdenskrig, der er blevet bragt op fra land og placeret på havnekajen. Politiet har afspærret området ved kajen, og der vil ankomme minerydder til stedet omkring klokken 12 som skal afgøre det næste skridt i sagen.
"Umiddelbart er der ikke nogen fare ved den. Fiskeren der har fundet den vidste ikke, at det var en bombe og mente, at det var et andet stykke vraggods," siger vagtchef ved Nordjyllands politi Åge Pedersen til Nyhedsbuerauet Newspaq.
Minen har oprindeligt vejet omkring 150 kilo. Vagtchefen beskriver, at det meste af kapslen nu er rustet væk, og det er svært at sige hvor stor en fare, der er ved, at den er placeret på kajen.